Er en brystforstørrende operation altid lig med silikone-bryster?

AK Nygart
2 min readJul 13, 2020

Rigtig mange mennesker forbinder brystforstørrende operation med silikone- implantater, der indlægges i en kvindes naturlige bryster. Og hos AK Nygart er det bestemt også den form for brystforstørrende operation, vi udfører flest af. Faktisk flere tusinde om året.

Men det er også muligt at få opereret større bryster på andre måder end den helt traditionelle. En brystforstørrende operation er altså ikke altid lig med silikone-bryster, men kan gennemføres enten helt uden implantater eller som en hybridbryst-operation.

Større bryster med eget fedt — fedttransplantation til brysterne

Inden for de seneste år er der sker stor udvikling på feltet for brystforstørrende operationer, hvor det bl.a. er blevet muligt at foretage brystforstørrelser alene ved brug af patientens eget kropsfedt.

Større bryster skabes ved, at patienten undergår en fedtsugning fra områder på kroppen, hvor der er de fornødne fedtdepoter. Det kan fx være på hofterne, maven, lårene eller andet. Fedtet filtreres og overføres til injektionssprøjter, der benyttes til at injicere fedtet ind i patientens bryster via små huller.

Hvis man ikke har lyst til at få silikone-bryster, men har en drøm om større bryster, så er brystforstørrende operation med eget fedt altså en god mulighed. Det samme gælder, hvis man er ude efter så små ar, som muligt.

Som patient skal man dog være opmærksom på, at fedttransplantationsmetoden sætter et loft på, hvor meget større bryster, man kan opnå. En del af fedtet går nemlig til grunde i processen fra fedtsugning til injektion. Derfor kan det være nødvendigt at få 2–3 brystforstørrende operationer med ca. 3 måneders mellemrum for at opnå den ønskede form og volumen på brysterne.

Ligeledes egner brystforstørrelse med eget fedt sig kun til patienter, der har nok kropsfedt at tage af. Er man således meget slank, så kan man derfor være nødsaget til at vælge traditionelle silikone-bryster eller hybridbryster.

Silikone-bryster kombineret med eget fedt — hybridbryster

Hybridbryster er et andet nyt skud på stammen inden for kosmetisk større bryster. Med hybridbryster menes en kombination af silikone-bryster og eget fedt. Patienten får således indlagt silikoneimplantater i brysterne sådan som ved en traditionel kosmetisk brystforstørrelse. Forskellen er dog, at patienten forinden har fået foretaget en mindre fedtsugning. Under brystforstørrelsen lægges fedtet omkring implantatet.

Fordelen ved denne metode er, at man med fedtet kan forme brysterne og fx fjerne implantatkanter eller opbygge en flot kavalergang. En brystforstørrende operation med hybridbryster stiller ikke lige så store krav til patientens fedtdepoter, men kræver dog, at der er en smule at tage af. Så hvis man er ultraslank, ja så er der kun én vej tilbage at gå, hvis drømmen om større bryster skal udleves — og det er de helt traditionelle silikone-bryster.

--

--

AK Nygart

Privathospital for kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi i Århus, København og Lyngby. https://www.nygart.dk