Brystudvikling hos mænd kan behandles effektivt

AK Nygart
2 min readFeb 18, 2021

Gynækomasti eller brystudvikling hos mænd er et kendt fænomen, som kan være til stor gene for mange mænd. Brystudviklingen sker fordi der dannes fedtvæv og eller brystkirtelvæv i brystet. Ca. halvdelen af alle drenge oplever brystdannelse i løbet af puberteten. Dette er ufarligt, og forsvinder som regel i takt med puberteten overstås. Primært kan gynækomasti være en kosmetisk gene, hvor man eksempelvis undgår at bære stramme t-shirts og trøjer, fordi det fremhæver den uønskede kropsform. Flere oplever dog også fysisk ubehag i form af ømhed og smerter.

Stigning i brystudvikling hos mænd

Brystudvikling blandt mænd er et hyppigere forekommende problem i dag end tidligere. Der er ikke nødvendigvis nogen entydig forklaring på udviklingen, men den større udbredelse af overvægt blandt mænd i vores samfund kan være en af forklaringerne på stigningen i mandlig brystudvikling. Derudover er gynækomasti også en kendt bivirkning ved brug af steroide præparater.

Mindre tabu ved kosmetiske indgreb end tidligere

Samtidig er der ingen tvivl om, at der i dag er en større forfængelighed i vores samfund, som også forekommer blandt mænd. Traditionelle og sociale medier er med til at synliggøre og fremhæve den ”ideelle” mandekrop, hvilket får mange til at evaluere deres eget udseende og mere tilbøjelige til at jage den bedste udgave af dem selv ved forskellige former for træning og diæt. Samtidig er kosmetiske behandlinger blevet mere udbredte, og flere får foretaget dem, hvilket har gjort området mindre tabubelagt end tidligere.

Hvordan kan det behandles?

Kan man ikke bare tabe sig og komme af med sine mandebryster vil nogle måske spørge. I mange tilfælde vil der være tale om genstridigt fedt og i nogle tilfælde vil der være udviklet kirtelvæv, som ikke forsvinder ved et vægttab. Derfor vil det typisk være nødvendigt at foretage et indgreb for at komme problemet til livs. Behandlingen af Gynækomasti kan tage flere former afhængigt af den konkrete situation. Hvis der udelukkende er tale om fedtvæv, vil man kunne klare behandlingen med en regulær fedtsugning. Er der også dannet brystkirtelvæv vil behandlingen kræve, at dette fjernes ved at skære op langs brystvortens nedre kant, så et efterfølgende ar kan skjules i kanten af brystvorten.

Oplever du gener ved gynækomasti?

Hvis du døjer med gener som følge brystudvikling, så tilbyder AK Nygart en uforpligtende forundersøgelse, hvor du kan få klarlagt, hvilke kirurgiske muligheder du har for behandling. Her vil et eventuelt behandlingsforløb og operation ligeledes kunne planlægges.

--

--

AK Nygart

Privathospital for kosmetiske behandlinger og plastikkirurgi i Århus, København og Lyngby. https://www.nygart.dk